Forside - Medlemskab / Billetter - Hotellet - Musikcafé - Organisation - Historik - Links

     
d. 18.11.2016  Koncert

 

Koncerten var gratis for medlemmer af MiR
Man kan tegne et medlemskab for 100 kroner,
der gælder resten af året og også for hele 2017.
Tamra Rosanes
Hallelujah Special

 

 

Musik i Rønde præsenterede Tamra Rosanes, Danmarks amerikansk fødte countrydronning, medvirkende i et nyt musikalsk koncept HALLELUJAH SPECIAL, hvor hun sang amerikansk gospel og amerikanske spirituals, hymner og country ballader. Hun har slået sig sammen med 2 spændende , originale musikalske personligheder.


J.Tex / Jens Einer Sørensen, også amerikansk født men opvokset i Danmark synger og spiller guitar, banjo, violin og mundharpe, og er kendt fra Americana/Roots miljøet.

 

Tim Kristensen, kendt fra Rockabilly og countrymiljøet – på kontrabas og vokal.
 

Navnet HALLELUJAH SPECIAL refererer til Himmel Ekspressen – et gospeltog på vej til himlen.

”Vi vil tage folk med på en tur gennem USAs sangskat og amerikansk musiks rødder på vores egen, helt personlige måde. Dvs. med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USAs historie,” fortæller Tamra Rosanes.

De tidligste indvandrere i USA skulle begynde et nyt liv på et splinternyt kontinent uden andet end en økse, en bibel og en sang. Det er mange år siden, men sangene har betydning den dag i dag og er elsket af bade amerikanere og danskere.

”Slavernes gospel ,blues og spirituals fortæller historien om smerter og besværligheder og troen på et bedre liv I himlen,” fortæller Tamra Rosanes .

HALLELUJAH SPECIAL byder på bl.a. Hank Williams simple og gospel inspirerede sange med vigtige budskaber som f. eks.
I Saw The Light, The Carter Family´s traditionelle sange som f. eks. Will the Circle Be Unbroken, Woody Guthries This Land is Your Land , sorte slave-gospelsange som Go Tell it On the Mountain, hvide spirituals som Poor Wayfaring Stranger og Life´s Railroad to Heaven og countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline , som er relevante i kirkesammenhæng.



Get on board THE HALLELUJAH SPECIAL !!!

Koncerten i Rønde var en del af den Spil Dansk pakke, som Syddjurs Kommune er med i, og er støttet af Dansk Artistforbund    


  HJEMMESIDER         Tamra Rosanes på facebook            HALLELUJAH SPECIAL på facebook