Elisabeth og "De Unge Mænd"

Fredag d. 15 maj kl. 20

(i samarbejde med Kulturhotellet)

Elisabeth er klar til at præsentere egne sange - dels fra det nyeste album ( ’Rettidig Ømhed’ som udkom 16. august 2017 - på hendes 60-års fødselsdag) samt naturligvis højdepunkter fra det omfattende bagkatalog af sange til både Voxpop, solo-karrieren og andre artister. Hendes orkester består af fire unge århusianske mænd -Søren Madsen, Rasmus Boje, Flemming Bloch og Simon Bekker -med en gennemsnitsalder på ca. 42 somre!


Albummet - “Rettidig ømhed”- åbner med nummeret ’Natten er bare nat’ og her hører man tydeligt, at Elisabeth og hendes uimponerede musikere ikke har glemt rocken. Elisabeth sparker døren ind og synger ærligt om den moderne kvinde, der hos Elisabeth er faretruende tæt på at sætte sig selv over styr i sine krav til det hele.


”Musikalsk er Elisabeth ganske direkte på albummet, der består af enkle og guitarbårne rockmelodier, som uden besvær antænder de ulmende sange. Elisabeth selv har en imponerende frisk og stærk vokal, der uden problemer sætter retningen på et uforfærdet album fra en stærk sangskriver” (GAFFA)


Elisabeth Gjerluff Nielsen var svær at overse, da hun i begyndelsen af 80erne brød igennem med det forrygende pop/rockband Voxpop som skabte opmærksomhed med deres skarpe tekster og betragtninger samt energiske sceneoptræden. Voxpop blev springbrættet til en solokarriere som startede i 1984 med albummet ’Elisabeth’, som bl.a. indeholdt storhittet ’En sømand som dig’ og ’Hud mod hud’. Siden kom ’Lystens Ø’ og ’Sotto Voce’ hvor titelsangen også blev et stort hit.


Siden er der med jævne mellemrum udkommet albums fra Elisabeth, og den nyeste roste udgivelse ’Rettidig Ømhed’ er sangerindens 10. voksen-album, og udkom 16. august 2017 - på sangerindens 60-års fødselsdag.


Elisabeth Gjerluff Nielsen har sideløbende med sin egen musik-karriere også været flittig som tekstforfatter for andre og har bl.a. skrevet store sange som ”Jeg vil la lyset brænde”, ”Brændende Læber” og ”Holder øje med dig” til Ray Dee Ohh, Søs Fenger, Lis Sørensen og mange andre.


I august 2019 udkom Elisabeth Gjerluff Nielsens erindringsbog "Store Børn" - Erindring om en familie (Gyldendal), som har fået en yderst bred og populær modtagelse.

INFORMATION

PRIS MEDLEM

175- kr.

(begrænset antal: 50 stk.)


PRIS IKKE MEDLEM

200- kr.


O.B.S.

Der er 140 billetter til rådighed.


TIDSPUNKT

15. maj

Koncert kl. 20.00


STED:

Kulturhotellet

Hovedgaden 10,  8410 Rønde

Se på kort


KONTAKT:
tlf.: 28 49 14 35
mir@musikiroende.dk

FORSIDE   I   ARRANGEMENTER   I   MEDLEMSKAB    I   ARKIV   I   OM MIR   I   HOTELLET   I   SPONSORER   I   KONTAKT