EFEU er en dansk jazz kvartet bestående af Emil Whitta (trommer), Mikkel Deleuran (bas), Nikolaj Fabricius Bjerre (klaver) og Simon Mortensen (saxofon). Gruppen spiller egne kompositioner, som bevæger sig indenfor den nordiske jazz med fokus på stærke melodier svævende puls og åben improvisation. Nøgleordene er plads, åbenhed og nysgerrighed når de indleder den musikalske samtale og tager publikum på en unik rejse til et univers hvor alt kan ske.
DRIVE-IN-JAZZ
Det hele startede i MiR i 2005.
Dengang afholdt MiR såkaldte klubaftener, hvor lokale musikere mødte op med deres instrument under armen for at spille sammen med ligesindede. Her dannede 4 musikere (hvoraf 2 stadig er en del af gruppen) et lille band, som flere gange optrådte i forskellige MiR-sammenhænge. Siden er orkestret vokset til en sekstet, og den nuværende besætning har holdt sammen i 6-7 år.
Stilen er, som navnet antyder, jazz (af den ret tilbagelænede slags). Men desuden ynder vi at spille latin, blues, evergreens - ja, selv jazzificerede versioner af gode popnumre har fundet vej til repertoiret
PRIS MEDLEM
100kr.(+billetgebyr 3,75 kr)
PRIS IKKE MEDLEM
150 kr.(+billetgebyr 3,75 kr)
PRIS UNGE u.26
50 kr.(+billetgebyr 3,75 kr)
TIDSPUNKT
Fredag d. 12. maj 2023
kl. 19.30
STED:
Kulturhotellet
Hovedgaden 10,
8410 Rønde
KONTAKT:
tlf.: 28 49 14 35
mir@musikiroende.dk
DET MUSIKALSKE MØDESTED