Klassisk Søndagsmatinè:

Præ-debut for Xenia Frederiksen(klavér)

spiller Beethoven - The Last Three Sonatas (Op. 109, 110 & 111)

Søndag d. 11. september kl. 14

Pianist Xenia Frederiksen er en ung, dansk musiker fra en gammel,
dansk musikerfamilie. Xenia Frederiksen begyndte sin musikalske
uddannelse i en alder af 6 år hos Bella Zapolski indtil år 2000, hvor hun
begyndte på Suzuki-Instituttet hos Esther Lund Madsen. Senere fulgte
studier hos Marianna Shirinyan inden Xenia i 2009 blev optaget på Det
Jyske Musikkonservatorium i professor Anne Ølands klasse. Herfra tog
hun sin bacheloreksamen i 2012 og har siden da studeret hos Tove
Lønskov og endelig i professor Erik T. Tawaststjerna velrenommerede
klasse på Sibelius Akademiet, hvorfra hun tog sin master eksamen i
2018. Under studietiden modtog hun også undervisning af Dr. Thomas
Hecht underviser ved Yong Siew Toh Conservatory of Music, Singapore.
Siden 2019 har Xenia studeret i solistklassen på Det Jyske
Musikkonservatorium hos Søren Rastogi og Martin Lysholm. I studieåret
2021/22 modtager Xenia desuden undervisning af den anerkendte
franske pianist, Dennis Pascal, på Conservatoire National Supérieur de
Musique et de Danse de Paris. Denne undervisning er generøst støttet
af Ejnar Hansens Legat.
Xenia Frederiksen har deltaget og vundet priser i flere konkurrencer,
både nationale og internationale og deltaget i mesterklasser med bl.a.
Dennis Pascal, Roger Vignoles og Irina Ossipova. I 2021 var Xenia
finalist i den første Langgaard-konkurrence i København og vandt pris i
Agamus Padova International Music Competition i Italien.
Særligt som kammermusiker har Xenia Frederiksen gjort sig bemærket
på den danske musikscene som pianist i Trio Colore, der i foråret 2014
var på landsdækkende turné. Af kommende projekter kan nævnes flere
internationale konkurrencer og en cd-indspilning på Dacapo Records af
Kuhlaus firhændige klavermusik sammen med pianisten Marie-Luise
Bodendorff.

INFORMATION

PRIS MEDLEM

 gratis


PRIS IKKE MEDLEM

50 kr


TIDSPUNKT

Søndag d. 11. sept. 2022

kl. 14.30


STED:

Kulturhotellet

Hovedgaden 10,  

8410 Rønde

Se på kort


KONTAKT:
tlf.: 28 49 14 35
mir@musikiroende.dk