Sammenspil / klubaftner

Næste gang onsdag d. 11. oktober kl. 19 - 22  GRATIS

Spiller du musik og har du lyst til at spille med andre?

Så har du muligheden i den kommende vinter. Foreningen Musik i Rønde (MiR) inviterer igen til klubaften onsdag den 11. oktober på Kulturhotellet i Rønde.


Her præsenteres forslag til, hvordan både øvede og nybegyndere kan få glæde af at spille sammen med andre ligestillede. Hovedformålet er at du selv bliver bedre til at spille på dit instrument. Erfaringen viser, at interessen for at spille sammen ofte medfører, at mange danner bands, hvor man fortsætter samspillet. Medbring dit instrument, evt. noder, et nodestativ (kan også lånes på stedet), godt humør og forvent en berigende aften.

 

Den første klubaften blev d. 19.09.23 afviklet på Kulturhotellet i Rønde med deltagelse af 20 personer.


Efter en brainstorm hvor alle deltagerne fortalte om deres interesser, forventninger, erfaringer og ønsker til genre, stilarter og mødefrekvens blev der dannet 2 grupper, hvoraf den ene gruppe straks fik lejlighed til at øve og spille et par numre sammen.


Men der er plads til flere. Hvis du er én af dem der sidder derhjemme og øver på dit instrument og savner

nogen at spille sammen med og blive inspireret af, så er du velkommen.


Hvem kan deltage? Der er plads til alle, der har lyst - let øvede og erfarne musikere. Der er ikke krav om medlem-skab for at deltage i første møde. Men ønsker man at fortsætte, kræver det medlemskab, der i år kun er på kr. 100.


Næste klubaften er onsdag den 11.10.2023 kl. 19-22 på Kulturhotellet.


Den 3. klubaften er også planlagt og finder sted onsdag den 8.11.2023.



INFORMATION

GRATIS


TIDSPUNKT

Onsdag d. 11. oktober 2023

kl. 19.00 - 22.00


STED:

Kulturhotellet

Hovedgaden 10,

8410 Rønde

Se på kort


KONTAKT:
tlf.: 28 49 14 35
mir@musikiroende.dk